HVAD SKAL JEG BRUGE?

FIND DINE RESSOURCER OG SÆT RUMMET

SÆT DIT RESTORATIVE RUM

At sætte et rum til fordybelse og restitution, er en måde at ære og anerkende kroppens natur, som når du gør klar til gæster du holder af.

Og en indbydende plads, gør din praksis tiltrækkende i hverdagen.

  • Find et fredfyldt hjørne i huset
  • Luft ud inden du starter, så der er ny ilt til kroppen
  • Tænd evt. stearinlys og dæmp eller sluk elektriske lyskilder
  • Benyt æteriske olier hvis du kan lide det
  • Sluk for telefoner og mail programmer
  • Lav evt. en kop te til at have stående indenfor rækkevidde

 

UDSTYR TIL ONLINE YOGA

Der er et hav af udstryr derude og find det det der passer godt til dig.

For optimal restorativ effekt, anbefaler jeg flg.:

  • En yoga bolster med boghvedeskaller
  • 2 tæpper (Fleece tæpper er perfekte)
  • 2 yoga klodser
  • 1 øjenpude
  • Underlag i form af yogamåtte, vattæppe, træningsmåtte ect.

Se og køb udstryr på: yogaudstyr.dk

DET GODE ALTERNATIV – BRUG DET DU HAR

Hold dig ikke tilbage, pga. manglende udstyr, brug det du har i hjemmet.

  • En fast rullet dyne er en god bolster.
  • Sofapuder i alle størrelser
  • Håndklæder er ideelt til støtte af arme, hænder, fødder og hoved.
  • Toiletruller er perfekte til at bygge puder op med.
  • Bøger er lækker tyngde
  • Tørklæder dækker øjnene for lyset.

Det er kun fantasien der sætte grænser 🙂

TYNGDEPUDE TIL MERE RO

Tyngdepuder eller tyngdedyner eller anden tyngde på kroppen, kan virke beroligende på vores nervesystem.

Særligt hvis du har en følelse af let at miste jordforbindelsen.

Du kan lave din egen tyngdepude, ud af 1 pudebetræk til aflang pyntepude med lynlås og 5 kg ris.

Du kan ikke bruge den forkert, læg den hvor du mærker kroppen kan have brug for at mærke grænser, kontakt og noget solidt.